Brovst Transport ApS havde lørdag eftermiddag indbudt til fremvisning af 5 nye biler af mærket Scania og en mindre kurerbil.

Mange nuværende og tidligere chauffører med familie var meget interesseret i at se de nye køretøjer.

- Vi er glade for at vise vores nye biler frem, fortæller indehaver af virksomheden, Niels Erik Pedersen.

- Vi har i alt 20 lastvogne og hver vogn har 2 chauffører tilknyttet og for os er det vigtigt at vore biler er yderst velholdte, så vore kunder kan få en sikker og troværdig udførsel af transporten.

Firmaet har i dag over 40 ansatte og vi har 5 lærlinge i uddannelse.

- Det er vigtigt for os at tage lærlinge ind for på den måde kan vi have chauffører med høj kvalitet, fortæller Niels Erik Pedersen.

- Brovst Transport startede i 1972 og der er sket meget i denne branche igennem årene. i 80´erne var der 600 fragtmænd i Danmark - i dag er der 43 tilbage, fortæller han.

- Vi er utrolig glade for at leverer nye Scania biler her til Brovst, fortæller Niels Erik Pedersen fra Scania i Aalborg.

Ud over bilerne står Scania også for at vedligeholde vognparken.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...