30 boder tog de mange gæster på herregården

BROVST: De historiske rammer på Herregården Bratskov var gjort klar til højtiden, da der i weekenden blev afholdt julemarked for 20. gang.

Vejret var helt perfekt for de 30 boder, som var blevet etableret ude som inde. Smedjen var bemandet, og der var også mulighed for at komme ind og se den gamle skoleklasse med griffel og spanskrør.

Alle kvadratmeter på herregården var i brug, og Lokalhistorisk Sognegruppe havde også åbent begge dage.

Der var rigtig mange besøgende, og lørdag var der særlig mange, da Brovst Borgerforening arrangerede nisseløb, og efterfølgende kom julemanden forbi og uddelte julegodter ud til de artige børn, og der var også tid til at synge og gå omkring det store pyntede juletræ på gårdspladsen.

Det er Folkekirkens Nødhjælp og Café Bratskov i samarbejde med Brovst Borgerforening som arrangerer ”Jul på Herregården Bratskov”.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...