Masser af gode tip til juledekorationerne

BROVST: Haveselskabet Jammerbugt, som består af de to tidligere kredse Brovst-Skovsgaard Havekreds og Hvetbo Herreds Havekreds og blev lagt sammen i januar 2014, afholdt torsdag 15. november julehygge i Sport & Kulturcenter Brovst.

Over 80 personer var mødt frem for at lytte og se på, hvad Lene Schou Pedersen kunne komme med forslag til af juledekorationer.

Lene Schou Pedersen kommer fra Beder ved Aarhus og har haft egen butik i 25 år.

Men butikken er nu solgt, så nu tager hun rundt og fortæller og laver dekorative ting.

Efter at Lene Schou Pedersen havde fortalt og vist hvordan der kunne dekoreres, blev hendes dekoration bortloddet ved amerikansk lotteri.

- Det var en dejlig aften med stort fremmøde fortæller formanden for Haveselskabet Jammerbugt, Inger Ydegaard

- Det var det sidste arrangement i år, og vores næste arrangement er vores generalforsamling onsdag 13. februar.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...