FAGDAG: De ældste klasser på Brovst Skole arbejdede en hel dag med FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling, blandt ud fra Coop’s GoCook-koncept

BROVST: Udskolingen på Brovst Skole satte FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling på skemaet i form af en fagdag, hvor de enkelte klasser fik til opgave at arbejde med udvalgte mål.

For 7.B’s vedkommende blev det mål nummer 13 – klimaindsats – og eleverne kunne her benytte sig af et undervisningsmateriale om klimavenlig mad, udarbejdet af Coop’s GoCook-koncept.

− Eleverne arbejdede blandet andet med, hvad klima og drivhuseffekt er. Hvor en danskers klimaaftryk kommer fra, herunder madens klimaaftryk, og hvorfor grønsager er meget bedre for klimaet end kød, fortæller lærer Sara Buch.

Der var også lejlighed til at flere af GoCooks små film.

Dagen forinden havde klassen modtaget GoCooks smagekasse, som var pakket forskellige økologiske produkter. Disse råvarer blev nu forvandlet til veggiesliders, som bestod af burgerboller og veggiebøffer lavet af blandt andet limabønner og edamamebønner, citron og feta.

− Veggiebøfferne er 13 gange bedre for klimaet end sliders med bøffer af oksekød, påpeger Sara Buch.

Fagdagen sluttede af med en lille messe, hvor klasserne viste, hvad de hver især havde arbejdet med. Forinden havde 7.B haft travlt med at anrette de 200 veggiesliders, som nu blev serveret til alle elever og lærere i klyngen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...