Mange levende lys vil nok en gang pryde kirkerummet, når Lerup-Tranum-Koldmose Pastorat på søndag d. 3. februar inviterer til kyndelmisse-musikgudstjeneste i Lerup Kirke - en populær tradition, der med årene har samlet mange kirkegængere.

Netop nu befinder vi os netop i den periode, hvor vinteren i folkemunde siges at være hårdest, men hvorfra det også for alvor går fremad med lysets og varmens fremkomst. Det er netop, hvad der forbindes med tiden omkring kyndelmisse, som egentlig betyder lysmesse og har sit udspring i den katolske kirke; på kyndelmissedag indvies lysene til det kommende år.

Lyset som begreb og lysets med dets mange betydninger vil da også være tema for gudstjenesten, og det udfoldes således i de tekster og den prædiken, som pastor Folmer Toftdahl-Olesen vil læse op og stå for. Musikken vil dog få en langt større plads end i den sædvanlige gudstjeneste, ikke kun med fællessalmer, men også med musikalske indslag, som ligger i hænderne på kirkens organist Petra Westra og kirkesanger Per Iversen. Som ved tidligere kyndelmissegudstjenester får de selskab af Jens Hostrup, og tilsammen vil de tre bringe kirkegængerne rundt til flere forskellige, musikalske genrer, hvor det fælles for alle numre også er lyset som tema.

Jo, lyset er virkelig på vej tilbage, og derfor kan vi bære blus med glæde – også til kyndelmisse-gudstjeneste.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...