Hygge: Det var første gang, arrangementet fandt sted, og næste nabokaffe i Telling forsamlingshus er planlagt til søndag 8. marts

Telling forsamlingshus dannede søndag 8. december rammen om et arrangement med formålet at give områdets beboere, både gamle og nye, en mulighed for at møde deres naboer.

Der var mødt 28 naboer op denne gang, og der blev snakket livligt med både kendte og mindre kendte naboer.

Dette var det første arrangement, der forventes at blive gentaget ca én gang i kvartalet så længe der er opbakning til det, fortæller Bent Vægter.

Telling forsamlingshus lægger lokaler til, mens deltagerne selv skal sørge for egen forplejning og en tyver til tilskud til opvarmning af forsamlingshuset.

Næste nabokaffe i Telling forsamlingshus er planlagt til søndag den 8. marts 2020, kl. 14.00-17.00.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...