Omtanke: Produkterne i år er meget mere miljøvenlige

I dette års udgave af Nørhalne Cup begynder Fremad Nørhalne at udfase brugen af plastikbestik til fordel for mere miljøvenlige produkter.

- Verden er jo fyldt med plastik, og vi skal alle hjælpe med at gøre noget ved det. Vi plejer at bruge meget plastik, men vil gøre gå forrest og gøre noget ved det og erstatte plastik med miljøvenlig produkter, siger Per Jeppesen, cup manager.

Derfor har Fremad Nørhalne indkøbt tusindvis af melamin tallerkener og bestik i metal, som kan bruges igen og igen, til erstatning for en-gangs service i plastik.

Desuden bliver dybe tallerkener og krus i plastik erstattet af tilsvarende produkter i pap.

- Det betyder så til gengæld at får en ny opgave med opvask, men det er vejen frem at droppe plastik, når man kan, siger Per Jeppesen.

Ved dette års cup bruger Fremad Nørhalne sit restlager af plastik service, og det skal benyttes hovedsagligt i Grønhøj Feriecenter, hvor der med servering af aftensmad i telt er de sværeste muligheder for at vaske op.-tin

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...