Fredag arrangerede Halvrimmen Borgerforening nytårstaffel for alle de frivillige ildsjæle, der i årets løb har gjort en forskel for byen og i fællesskab har knoklet og gjort deres for at sikre, at Halvrimmen er og forbliver en rigtig dejlig by at bo og leve i.

Nytårstaflet blev holdt på Halvrimmens gamle skole, hvor i dag ildsjæle gør et stort arbejde for at skabe aktiviteter. Blandt dem er Øl & madklubben, som starter den 24. januar, lige som croquis-tegning har trukket ganske mange til på skolen. Der arbejdes på at tilbyde mange flere nye tilbud og aktiviteter på skolen, så der også fremover vil være noget for enhver - og har man gode idéer, er man velkommen til at byde ind. I borgerforeningen er de nye tiltag og de aktive indsjæle med til at skabe en fantastisk stemning og tro på, at 2019 bringer meget godt med sig.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...