LUKKET: Det har vist sig, at omkostningerne ved centret var alt for store til, at familie kan undgå underskud

Brian Kollerup Madsen og hans kone var enige om, at de gjorde det helt rigtige, da de for nylig købte både navn og inventar i Fitness4You af René Pedersen.

Men efter at have fået det fulde overblik over hvilke udgifter, der løber til, vil Fitness4You alligevel ikke få lov til at genopstå.

- Jeg er virkelig ærgerlig over det, for det var med de bedste intentioner. Og jeg var helt sikker på, at det var en fornuftig businesscase, jeg havde fundet, fortæller Brian Kollerup Madsen, der er ulykkelig over, at han nu må erkende, at det kommer til at koste for dyrt, hvis hans familie skal drive i motionscentret.

Som det var skruet sammen, havde han en forventning om, at der - måske - ville blive et overskud, som kunne geninvesteres i motionscentret. Men det har vist sig, at der med de parametre, han havde stillet op, løb yderligere udgifter til, som ville betyde, at omsætningen ville ende i et underskud. Og så var det ikke længere muligt for familien at være med.

Brian Kollerup Madsen ærgrer sig over, at han nu må kaste håndklædet i ringen.

Ikke mindst fordi han i samarbejde med sin familie havde håbet at være med til at give byen et løft, som kunne gøre en forskel.

- Det var virkelig noget, vi havde håbet på kunne lykkes, siger Brian Kollerup, der nu håber, at andre måske har mere tid at investere i projektet, så det kan lykkes at drive en rentabel forretning - for der er absolut grobund for et motionscenter, hvis man virkelig brænder for at gøre en indsats.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...