Formanden for Han Herred Hestesportsklub blev hædret i Brovst

BROVST: Tirsdag aften uddelte Jammerbugt Kommune idrætspriser til de lokale idrætsudøvere - individuelle som hold - der i året løb har vundet medaljer ved et jysk, nordjysk, dansk eller højere rangeret mesterskab.

Det skete i Brovst Sport- og Kulturcenter.

På aftenen blev årets ungleder og lederprisen også uddelt. Lederprisen gives til en leder i det frivillige børne- og ungdomsarbejde i Jammerbugt.

Den vandt Trine Henriksen, der har været formand for Han Herred Hestesportsklub i Fjerritslev gennem mere end 13 år.

Årets ungleder går til en leder under 18 år, der har været særligt engageret i foreningslivet. Kommunen uddeler prisen i samarbejde med med DGI Nordjylland.

Den pris vandt Martin Mogensen fra FIF Håndbold.

- Unglederne er nogle af dem, der står bag os i foreningslivet. Vi giver ikke unglederprisen for livslang tjeneste, men for gejst, gåpåmod og ansvar, lød det fra Jette Holt, DGI Nordjyllands bestyrelse, der overrakte prisen.

Her var Jakob Strøm og Mikkel Stouby fra Aabybro HK og Christian Borup fra AaIF Fodbold også nominerede.

Borgmester Mogens Gade stod for at uddele til de prisvindende idrætsudøvere fra Jammerbugt Kommune. Idrætspriserne til de mange udøvere i alt fra boksning til modelflyveklub bestod af en medalje, et diplom og et håndklæde.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...