Kommunen støtte Dansk Skoleidræts foreningsfestival

JAMMERBUGT: Dansk Skoleidræt Nordjylland vil styrke samarbejdet mellem foreninger og skoler i Jammerbugt Kommune og vil det kommende år invitere alle 5. klasser i Jammerbugt Kommune til en foreningsfestival, hvor de kan møde fem forskellige foreninger fra deres nærområde.

Desuden er det planen, at foreningerne som opfølgning får mulighed for også at komme på besøg på skolerne.

Det er i netop den aldersgruppe, at foreninger generelt begynder at tabe medlemmer, så en festival giver eleverne mulighed for at møde nye fritidsaktiviteter, og foreningerne får mulighed for at tiltrække nye eller fastholde medlemmer.

I første omgang planlægges to festival henholdsvis i Aabybro 21. juni samt i Brovst eller Fjerritslev i maj eller juni, men hvis det bliver den ønskede tradition, som skal der være tre allerede i 2020.

Målet er, at der kommer omkring 250 elever til hver festival. Foreningslivet inviteres i februar eller marts til et informations- og planlægningsmøde for foreningerne, hvor DGI Nordjylland også deltager.

Projektet vil koste 20.000 kroner, og den regning betaler kommunens folkeoplysningsudvalg, såfremt der deltager fem foreninger ved hver festival.-tin

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...