Kunst: Fire udstillende kunstnere holder fernisering 10. august

Det kan godt være, at sommeren så småt går på hæld, de lyse nætter er forbi og ferien synger på sidste vers.

Men det betyder til gengæld, at Tranum Strandgård holder fernisering på sin nye sensommerudstilling.

Det sker helt præcist 10. august klokken 14.00.

Fire kunstnere udstiller.

Det drejer sig om Charlotte Bruun, der er autodidakt og udstiller malerier. Hun har uddannet sig forskellige kurser og forløb hos Ignatius Kunstskole i København. Hendes kunst kan bestå af mange lag, og intet er givet på forhånd.

Marianne Lydom Schultz udstiller bronze. Hun er uddannet tegner, grafiker og keramisk formgiver. Har i mange år arbejdet med illustrationer af bøger og sideløbende skrevet tre bøger om keramik og glas.

Rikke Jacobsen udstiller akvareller. Hun vælger få elementer, ofte fugle, og der males med sorte farver, detaljeret og realistisk for at opnå intensitet i billedet. Hun inspireres af hverdagens indtryk og deraf følgende refleksioner.

Jette Reinert udstiller ”mixed media.” Hendes brug af bladguld og nøje afstemte farver på lærred eller papir bevirker, at hendes billeder står klare, præcise og i perfekt balance.

Udstillingen er gratis og åben indtil 15. september.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...