Brovst: 0., 1., 2. og 3. klasserne på Brovst Skole var i uge 19 ude i naturen - og de kunne glæde sig over, at Jammerbugt ligger mellem hav og fjord.

Alle elever var på tur til både hav og fjord. Turen gik til Tranum strand, hvor der blev opfundet nye lege i vandkanten, fløjet med drage, undersøgt bunkers og meget mere. Besøgene ved fjorden var aldersopdelt i en tur for de mindste med krabbefangere til Attrup. For de ældste gik turen med N/T via Fjerritslev til med til Løgstør hvor både vandkikkerter og net var i brug. 3. klasserne var desuden på cykeltur til Skovsgård. Dagene hjemme på skolen blev brugt i Brovst skoles ”Skoleskov” hvor der blev bl.a. bagt pandekager over bål, set på små dyr.

- En fantastisk uge, hvor der var rigtig god tid til fordybelse, ro, nye opdagelser og meget mere, fortæller Karin Olesen fra Brovst Skole.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...