Det blev til nederlag ude mod Fjerritslev IF

SKOVSGAARD: Skovsgaard Boldklub tabte udekampen til Fjerritslev i fodboldens serie 3 med 1-3 efter en halvsløj indsats.

- Vi har rigtig svært ved ramme hinanden med bolden i store dele af kampen og kommer egentlig først i gang i den sidste halvdel af 1. halvleg, siger træner Jesper Christiansen.

Skovsgaard kom 10 minutter inde i 1. halvleg bagud, men fik udlignet ved Frederik Christiansen i 45. minut efter assist fra Daniel Hansen.

- 2. halvleg er ikke mere end ni minutter gammel, før vi kom bagud 2-1, og bare tre minutter senere var vi bagud 3-1. Begge mål skyldes personlige fejl. Ærgerligt, men sådan er fodbold os. Vi havde yderligere nogle chancer, men kampen endte med et nederlag på 3-1, siger træneren.

Kampen gav debut til 16-årige Frederik Thomsen. Kampens fidus og fighter var Frederik Stisen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...