Demo: Vester Thorup Højskole står bag demonstration med fiskekri med bomtrawlere

Søndag den 10. november klokken 10.00 inviterer Vester Thorup Højskole på formiddagskaffe i vandkanten ved Thorupstrand.

Når deltagerne har drukket kaffe og spist kage, er det meningen, at kaffebordet skal smadres.

Formålet er at sætte fokus på de hollandske bomtrawlere, der også smadrer hele havbunden i Skagerrak.

I 2019 er antallet af hollandske bomtrawlere steget markant i Skagerrak. Det sætter både de lokale fiskere og det sårbare havmiljø under stort pres.

Ved blandt andet Thorupstrand fiskes der med naturskånsomme metoder, som står i skarp kontrast til det hollandske bomtrawl, der foregår ved, at man trækker tunge jernkæder hen over havbunden, lyder forklaringen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...