Bandet fra Ansager besøger kulturcentret i Aabybro

AABYBRO: Der er søndag 10. februar sat kaffe over til en super hyggelig eftermiddag med et musikalsk besøg fra Mariehaven på kulturcenteret ved Søen i Aabybro, når Maries Festivalband kigger forbi

I februar drager Maries Festival Band ud på turné rundt i landet med deres glade og festlige sange og melodier. Bandet har ellers fast base i Ansager om sommeren, hvor de spiller op med god musik og stemning til de mange besøgende i Mariehaven hos Helge Engelbrecht.

Underholdningsmusikken er blevet genopfundet med traditionel folkemusik, revy- og skillingsviser, evergreens og swing i en herlig sammenblanding med komik og højt humør! Maries Festival Band skaber en varm og glad stemning som involverer deres publikum til latter, fællessang og måske en lille dans.

Musikken er spillet af unge musikere (i forhold til genren), hvilket også giver det hele et friskt pust. Violiner, Mandolin, Harmonika, Kontrabas, Guitar og Sang bliver i et stort sammensurium trakteret af de 4 musikere med respekt for musikken, der var engang til hvordan den kan lyde i dag.

Bandet består af Kristian Rusbjerg på harmonika. Frey Klarskov, vokal og guitar. Christoffer Dam på violin samt Jonas Kongsted på kontrabas, violin og mandolin.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...