Brovst Bridgeklub kunne søndag den 27. januar afvikle sin årlige sølvpointturnering, hvor 60 bridgespillere fra Hirtshals i Nord til Aars i syd havde trodset vintervejret og mødte op i Brovst Hallen - og det endda selvom der var konkurrence med WM finalen håndbold.

- Efter 45 spil var vi færdige, så alle kunne komme hjem og se Danmark vinde, siger Kurt Als fra klubben.

- Vi fik en god turnering opdelt i 3 rækker og blev enige om at spille lidt hurtigere end sædvanligt, fortæller han.

Der blev spillet som en barometerturnering, hvor en runde kunne give op til +20 point og tilsvarende minus - så det kunne godt blive lidt ”koldt” ind i mellem.

Der blev opgjort efter hver runde og der var stor spænding inden de sidste runder. Middelscoren var 0 i alle rækker

I A-rækken blev placeringen således:

1. 23 p. Kim Nielsen BK Nord – Stig Allan Jensen, Brovst BK

2. 18 p. Niels Peter Engelund og Kurt Als, Brovst BK

3. 6 p. Jens Abildgaard – Torsten Warberg, Brønderslev BK

I B-rækken blev placeringen således:

1. 27 p. Kaj Nielsen og Lars Borup, Brovst BK

2. 13 p. Bitten Houlberg og Kirsten Rasmussen, Aalborg BK

3. 9 p. Helle Andersen og Poul Green, Hirtshals BK

I C-rækken blev placeringen således:

1. 29 p. Jette F. Skole, BK Nord og Dunne Plenge, Brovst BK

2. 25 p. Lisbeth Sørensen og Gunnar Mark, Brovst BK

3. 15 p. Kim Madsen, Aalborg BK og Bente Siggaard, BK Nord

- Det var en god turnering, hvor A-rækken var meget tæt og top tre placeringer skiftede i de sidste 3 runder, fortæller Kurt Als.

I B-rækken var Kaj Nielsen og Lars Borup ret sikre på 1. pladsen i de sidste runder. I C-rækken var der kamp om topplaceringen til det sidste.

- Vi gentager helt sikkert turneringen igen næste år, hvor vi næste år vil starte lidt tidligere, hvis vi rammer en finaledag i håndbold, da Danmark jo var suveræne i år, fortæller Kurt Als.

- Næste turnering med mulighed for at deltage fra andre klubber er mandag i vinterferien, hvor der er fri tilmelding, fortæller Kurt Als fra Brovst Bridgeklub.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...