Historie: Læge Wiera Malama Jensen fortalte om sit liv og gerning

Det hjemlige liv blev sat godt og grundigt i perspektiv, da læge Wiera Malama Jensen, Lyngsaa, fortalte om sit liv og sin gerning ved højskoleformiddagen i Brovst Sognegård onsdag d. 30. oktober. Det var en beret-ning, der begyndte i såvel Rusland og Polen, hvor Wiera har sine rødder, og som for hendes bedsteforældre indbefattede forfølgelser fra bl.a. det stalinistiske regime. Selv voksede hun op i Polen, men drog som 16-årig herfra som politisk flygtning sammen med sine forældre pga. familiens jødiske tro.

Wiera Malama Jensen uddannede sig som læge og fik som sådan tilknytning til det danske forsvar, hvorfor hun i flere omgange har været udsendt til verdens brændpunkter, bl.a. til Balkan under krigene dér i 1990’erne og til Afghanistan. Her har hun været øjenvidne til den gru, der følger med krig, og fortalte passi-oneret og indigneret herom, understøttet af billeder fra sit liv og virke. De 75 deltagere i højskoleformidda-gen mødte i Wiera, der af soldaterne fik tilnavnet ”MammaDoc”, et idealistisk menneske, der for en bedre verden.

Næste højskoleformiddag i Brovst Sognegård onsdag d. 27. november står i julens tegn, da musikeren og troubadouren Flemming Baade, Viby, giver en historie om julen og dens traditioner, fortalt gennem jule-sange og –salmer.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...