Flot: 17. juni afholdt 17. juni den første af to gradueringer

Øland: Øland Karate afholdt mandag den 17. juni den første af årets to gradueringer og desuden sommerafslutning.

- Det var en velbesøgt affære med syv håbefulde elever til prøve til alt fra de laveste grader og op til lilla bælte, som er den højeste grad man kan gå op til hjemme i klubben. Mange familiemedlemmer var troppet op for at heppe og se hvordan eleverne klarede sig.

Sensei Henrik Vandrup lagde hårdt ud med en god og hård opvarmning, for som han sagde: ”Man skal svede, når man er til graduering.” Og sved blev der rigeligt af både under opvarmningen og selve prøven, hvor eleverne blev testet i alle de discipliner som de enkelte grader foreskrev. Der blev både vist spark, slag og parader, foruden et bredt udvalg af de kataer (skyggeboksning) som eleverne skulle kunne inden eleverne sluttede af med frikamp og endnu en lille seance af fysiske øvelser designet til at give sved på panden.

Derefter blev alle sendt ud til kaffebordet som også var dækket med saft, frugt og kage, mens Sensei vurderede de enkelte elevers præstationer.

Heldigvis endte prøven godt.

Alle bestod til deres grader og der kunne hygges og ønskes god sommer. Klubben starter op igen i uge 33 til en ny sæson.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...