BYENS LIV: Holdet skal vinde returopgør stort for at rykke op

AABYBRO: DGI-Huset i Aabybro dannede søndag eftermiddag ramme om oprykningskamp til 3. division i næste sæson mellem det lokale Team Jammerbugt, som blev nummer to i Jyllandsserien, og Aalborg KFUM, som blev nummer 10 i 3. division.

Det blev desværre til et nederlag for Team Jammerbugt på 27-35 efter 15-15 ved pausen.

Hjemmeholdet fulgte med indtil 15 minutter før tid. Så var det Aalborg KFUM’s rutine, som afgjorde kampen.

Hjemmeholdet tog de forkerte beslutninger og smed mange bolde væk. Samtidig lukkede Aalborg KFUM’s målmand helt af.

For hjemmeholdet spillede Kristian Jakobsen en meget fin kamp med hele 10 scoringer, hvoraf en var på straffekast.

Selv om han var opdækket det meste af kampen, var det en meget stor præsentation han leverede.

Team Jammerbugt skal spille returkamp i Aalborg, og her skal holdet vinde med ni overskydende mål for at der næste sæson står 3. division på holdkortet.

Team Jammerbugt stillede med følgende hold/målscorer: Nicolas Løve to mål, Kristian Jakobsen 10, Mads Kobberrød et, Frederik Møller, Christoffer Mikkelsen, Martin Møller fem, Mads Jyllinge, Nicolaj Levin et, Casper Larsen tre, Jesper Egebo, Nicolai Holland fem.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...