Sjovt: Tranum KFUM har været til årets Distriksturnering i Haverslev

Tranum: Bævere og ulve hos Tranum KFUM har været til årets Distriktsturnering i Haverslev. De blev ført tilbage til riddertiden, hvor det er vigtig at riddere er modige, gode og hjælpsomme. Der var gjort klar til kamp mod det onde.

I riddertiden var der hekse, trolde og der var drager. Dragen i den lille by var blevet vild og gik rundt og spyede ild, så landsbyens riddere fangede den og fik den låst inde i et skur.

Ridderne havde fundet ud af, at hvis de lavede et bål, så kunne de narre de andre drager til at tro at der allerede var en drage i byen, så en af opgaverne i turneringen, var at lave et godt bål. Der blev lavet heste til ridderne og selvfølgelig et sværd, så de kunne forsvare sig selv. De sejlede ud til en øde ø og fandt urter med helbredende virkning til at fordrive alle skavankerne med. En var kommet for tæt på dragens ild, her skulle der lægges en forbinding. En rigtig spændende dag, hvor vi også kom forbi heksens store gryde med noget ulækkert trylledrik, heksen havde tabt en masse ting deri, som ridderne skulle hjælpe med at fiske op.

Efter alle opgaverne var løst, skulle ridderne kæmpe i ridderbold/dødbold om hvem der skulle befri dragen. Spændende med den drage, der kom både ild og røg ud af skuret. Endelig blev den lukket ud og løb ned i sin hule med masser af riddere/børn efter sig. Den blev så forskrækket at den aldrig kom tilbage.

Så var det blevet tid til præmieoverrækkelse og Tranums ulve kom på en flot 3. plads.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...