EKSTREMT: Ultraløberen kom hjem med en førsteplads efter seks dages løb - og en ring på fingeren

Tranum: Hun har igen gjort det umulige - og bare løbet, løbet, løbet og løbet.

Og også denne gang kom hun i mål - og endda med en fantastisk førsteplads. Efter at have løbet i seks dage. Helt bogstavligt. Løbet går nemlig ud på at løbe så langt som man kan over et bestemt antal dage.

- Det havde jeg ikke lige turde håbe på, siger hun beskedent efter hjemkomsten fra Balaton Furd World Trophy, der fandt sted i Ungarn.

- Men det føles ret godt ovenpå sådan en omgang, siger Tina Andersen, der løb seks døgn og op mod 150 kilometer i døgnet.

Hun medgiver gerne, at det lyder fuldstændigt vanvittigt at udsætte sig selv for sådan nogle strabadser.

- Men jeg synes bare, at det er så sindssygt spændende, hvor meget man kan byde sin krop - og hvordan den indretter sig på det, siger hun.

- Det er sjovt at finde sin grænse.

Det kræver forberedelse at deltage i sådan et løb, men det kræver også, at man har helt styr på, hvordan ens krop fungerer.

- Jeg har lært af de tidligere løb, så denne her gang satte jeg faktisk træningsmængden ned, for sidste gang havde jeg trænet for meget, og det betød, at jeg blev syg.

- Så den her gang greb jeg det anderledes an, og det gav pote, fortæller Tina, der også som hun plejer, havde klippet hul i sine sko.

Det gjorde dog ikke, at hun slap for problemer med fødderne.

Store vabler blev nemlig undervejs en voldsom modspiller.

- Det viste sig, at jeg havde en allergisk reaktion - måske på det vaskepulver, mine strømper var vasket i, fortæller Tina, der heldigvis fik hjælp fra løbets samaritter.

Og der var også andre ting, der ikke gik som de skulle.

For hvem skulle lige have troet, at flaskevand ikke lige har den rigtige saltbalance.

- Det kostede, konstaterer Tina Andersen, der faktisk havde nogle timer i det hårde løb, hvor hun bedst kan karakteriseres som en løbende zombie.

Heldigvis havde hun kæresten ved sin side, og han sørgede for at hjælpe hende.

Han er i øvrigt forholdsvis ny i Tinas liv, og han løber selv.

- Vi er et godt makkerskab - undtagen når han glemmer at holde mig vågen, fordi han selv er faldet i søvn, griner hun med henvisning til et tidligere løb.

Kæresten skulle i øvrigt have en overraskelse i ærmet, som Tina Andersen ikke havde set komme.

Efter præmieoverrækkelsen faldt han nemlig på knæ.

Ikke af udmattelse, men for at fri.

Og ultraløberen fra Tranum løb ikke sin vej. Hun sagde ja!

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...