En unik naturperle er fredet for fremtiden ved fælles indsats

KLIM: Sprøde børnestemmer løftede sig over parabelklitterne ved Klim og dansede ind i vinden, da folk fra nær og fjern mødtes for at fejre indvielsen af et nyt publikumsanlæg ved Kongevejen.

Forude lå års arbejde med at få alle ender til at mødes. For området netop her, hvor havet bruser bag klitterne og køerne græsser, altid har været et sted, hvor lokalbefolkningen er kommet og har brug til jagt. En naturperle, der blot lå og ventede på at blive opdaget. Men det har været ejet på kryds og tværs af lodsejere i området og derfor har muligheden for at skabe sammenhæng, udvikling og ikke mindst et publikumsvenligt område været udfordret.

For at sikre områdets store naturkvaliteter for fremtiden, besluttede Jammerbugt Kommune at invitere lodsejerne i området indenfor til en samtale om, hvordan man til alles fordel kunne bytte jord, så det endte i hænderne på dem, der var villige til at sikre naturen. Samtidig gav det alle parter mulighed for at bytte sig til de jorder, man måske havde en større interesse i at eje.

I Klim var interessen massiv allerede fra første øjeblik, fortæller Marianne Fisker, der har været tovholder på projektet for Jammerbugt Kommune. Og hun er begejstret for, at det lykkedes at skabe noget helt unikt, som ikke mindst lever op til ønsker og drømme, der har været blandt de lokale borgere, hvor selv skolerne og eleverne har været med til at tage et ejerskab omkring projektet.

Den lokale forankring, passion for at skabe unikke nye naturområder, der inviterer alle indenfor og ikke mindst ønsket om at bevare naturperler for eftertiden, var årsagen til, at børnene denne dag lod stemmerne hæve sig mod himlen, hvor rovfuglene dansede i vinden og fangede folk opmærksomhed et øjeblik, mens talerne stod på.

De lokale, der denne dag var troppet op i rigt mål, var glade for det, der er blevet skabt - ikke mindst fordi det kan have stor betydning for, hvordan Klim og området omkring udvikler sig som turistområde.

- For os er det jo ikke noget, der har en værdi. Det er jo bare sand, sagde , der på den anden side er klar over, at det på ingen måde er, hvad turisterne ser, når de besøger det kuperede terræn, der er formet af naturen og rummer et dyreliv ud over det sædvanlige - og så er der stilheden og mørket, som er så eftertragtet, men blot tages som en selvfølge for dem, der bor her.

Hos LandboNord har man med stor interesse taget del i jordfordelingen, ikke mindst fordi det samtidig betyder, at man som landmænd havde mulighed for at bytte jord, der skaber en mere optimal landbrugsdrift, fortalte Niels Vestergaard Salling, der sammen med repræsentanter fra blandt andet Dansk Naturfredningsforening, Jammerbugt Kommune og Collective Impact, der står som tovholder for jordfordelingsprojektet, var inviteret til at holder taler, mens børnene opmærksomt lyttede til ordene var de voksne, der sammen havde sørget for at den jord, der tilhører fremtidens generationer, bliver håndteret så både natur, vandløb, landbrugsinteresser og jagt blev tilgodeset.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...