Skovsgaard Tranum Skole blev begavet

SKOVSGAARD/TRANUM: Lions Vesterhavsfruerne har eksisteret i 15 år, og i den anledning blev der på et klubmøde i foreningen vedtaget, at det ville man fejre med nogle donationer til lokale ildsjæle.

Lørdag 17. november var man så samlet i Tinghuset i Fjerritslev for at uddeler donationer. Anny Holm Troelsen som er præsident for Vesterhavsfruerne sagde i sin velkomsttale, at pengene er indsamlet ved tulipansalg i foråret, loppemarked i juli, stort modeshow, lavet sennep og solgt julekalendere.

Der var penge til: Børn i sorg, Tranum skoleafdeling (Tranum Landsbyråd) , Thorup Klim skole, Naturbørnehuset Søstjernen og Hjerteforeningen

- Vi er utrolig glade for donationen, fortæller Trille Poulsen fra Tranum Landsbyråd.

- Pengene betyder utroligt meget for vores by. Pengene skal bruges på skolemad til de børn, der ikke har samme økonomiske muligheder som klassekammeraterne, på Skovsgård Tranum Skole, sagde hun.

På vegne af Børn i Sorg i Vesthimmerland og Jammerbugt modtog Lis Nielsen også en donation og det var hun yderst taknemmelig for.

- Der er alt for mange børn, som har mistet et nært familiemedlem som har brug for hjælp. Jeg har forsøgt at få penge fra kommunerne de sidste 17 år, men det er desværre ikke lykkedes. Vi sørger for at tale med børnene og lave nogle forskellige arrangementer med dem.

- Det er yderst vigtigt at der er nogle ansvarlige voksne til at tale med børnene og samtidigt er det vigtigt vi hjælper dem med at besvare de spørgsmål som de har, forklarer hun.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...